Modelnavn: Bamix SwissLine
200 Watt
Hastigheds indstillinger: 2
Højde (cm): 34,00
Bredde: 8,00
Dybde (cm): 7,00
Vægt (kg): 0,94
Tilbehør:
Minihakker, Stativ, 2 forskellige piskere, skæreblad til blendning
Jeg købte denne stavblender for et par måneder siden. Jeg har efterhånden været igennem et par stavblendere, og denne købte jeg med forhåbningen om at det var den sidste (eller i hvert fald i mange år) stavblender jeg skulle erhverve mig. Jeg vil kort gennemgå de forskellige redskaber til blenderen.
Stavblenderen:
Selve stavblenderen virker utroligt robust og er også forholdsvis tung, når man første gang får den i hånden. Den føles præcis sådan som et kvalitetsprodukt skal føles! Byg-kvaliteten er i top og materialerne er lækre. Når du sætter den i stikkontakten og tænder for blenderen, kommer kvaliteten igen frem - en lydsvag motor der føles kraftig og pålidelig. Ikke som andre stavblendere, hvor der næsten skal bruges høreværn og motoren føles som om den kunne stå af hvert et øjeblik.
Dermed er førstehåndsindtrykket helt i top!
Minihakkeren:
Minihakkeren der følger med Swissline pakken er lavet konisk indvendig, hvilket gør af råvaren der skal blendes hele tiden falder mod midten og sikrer at der ikke er noget der bliver siddende i kanterne. Dette er en god detalje, for hvem kender ikke det, når råvaren der blendes bliver siddende i kanten af blender-skålen - dette sker ikke på samme måde i Bamix minihakkeren.
Røreskiver:
Umiddelbart ser disse røre-redskaber meget anderledes ud, end nogle jeg havde set før. Det er en helt flad skive, med en let vinkel og en lignende skive med små 'buer' i.
Ikke desto mindre fungerer disse skiver, til perfektion. Mælkeskum, mayonnaise, flødeskum, æggehvider, mm., bliver rørt på få sekunder.
Konklusion:
Alt i alt, er dette en af de bedste køkkenmaskiner jeg har arbejdet med. Kvaliteten er i top, tilbehøret er gennemtænkt og gennembearbejdet, der er rigelig motorkraft og så er den utrolig nem at rengøre, da alt tilbehøret nem afmonteres efter brug.
***** fem ud af fem stjerner herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar