Protein koldskål på hytteost, kammerjunkere af mandler

Jeg har gennem en længere periode ikke spist kulhydrater, da jeg også går meget op i træning og forsøge at fjerne noget kropsfedt. Men når man går sommeren i møde, og man elsker Koldskål med kammerjunkere, så meget som jeg gør, var jeg nød til at lave et proteinrigt alternativ hertil!

Ingredienser:

• 250g Hytteost
• 2dl Kernemælk
• 1 Æggeblomme
• Citronsaft
• Vanilje
• Stevia
• 200g Mandelmel
• Stevia
• Vaniljekorn
• 1tsk Bagepulver
• Citronskal
• 2 Æg

Fremgangsmåde:

1. Start med at lave kammerjunkerne. Bland mandelmel, stevia, vanilje, bagepulver, citronskal og æg sammen til en ens masse.
2. Form små kammerjunkere på en bageplade og bag i en forvarmet ovn på 150 grader, til de er gyldne.
3. Til koldskålen blender du hytteost, tilsætter kernemælk, æggeblomme. Smag til med citronsaft, vanilje og stevia.

Kammerjunkerne er ikke helt så sprøde som en original, men selve koldskålen er rigtig god, og er rigtig god at spise inden du går i seng, grundet det høje indhold af casein-protein fra hytteosen.

Ciderproduktion

Jeg prøvede første gang sidste år at lave cider. Det skete med blandede resultater, men alt i alt, blev det en succes.

Det skal du bruge:
Gærspande med gær-rør (antal, efter hvor meget most du laver)
Maskine til at hakke æbler
Saft-presse
Vingær (kan undlades)
Hydrometer
Pipette

Derudover:
Du kan bruge forskellige tilsætningsstoffer til at gøre cideren mindre syrlig, mere syrlig, rundere i smagen, mm. Men jeg synes ikke det er nødvendigt, hvis du bare har en god most at starte med.

Vi startede med de lidt tidligere æbler, og havde 4 forskellige sorter, varierende fra søde, til mere syrlige æbler.
Næste trin var at presse æblerne, hvilket viste sig at være en større udfordring ond først antaget. Æblerne skulle være meget fint-skåret for at få så meget saft ud som muligt. Så vores første forsøg, med at bare skære æblerne med en køkkenkniv viste sig hurtigt at være ubrugelig. Og det var for dyrt at købe en rigtig æble-snitter, så til slut kom vi frem til at bruge en foodprocessor med den fine rive-indsats i. Dette viste sige at virke upåklageligt, og der blev nu presset rigeligt saft ud af æblerne. Af de æbler der ses på billedet fik vi 50 liter most til at lave cider af.
Det næste trin er gæring af mosten. Dette er den mest vanskelige proces i at lave æble cider. Man kan lade æblerne gære, ved bare at lade dem stå, og lade det naturlige gær på æbleskallerne gøre arbejdet - eller man kan kontrollere processen lidt mere, ved at tilsætte noget vingør. Jeg tilsat vingær, for at være sikker på en god gæring. Næste trin er at sørge for at cideren ikke står for varmt. For gæringsprocessen skal gå stille og roligt, for at sikre at smagsstofferne udvikler sig i cideren. Dette trin mislykkedes ved første batch, og gæringen forløb alt for hurtigt. Det vil sige at gørcellerne omdannede sukkeret i mosten til alkohol for hurtigt, uden at smagsstofferne nåede at udvikle sig. Derudover er det svært at kontrollere hvor meget restsukker, man ender med i den færdige cider, når gæringen foregår så hurtigt. Restsukkeret bestemmer hvor sød cideren bliver, og man skal forvente at en smule sukker omdannes efter cideren er hældt på flaske, hvorfor man skal sigte efter lidt højere restsukker efter gæring, end i selve den endelige cider. Restsukkeret måles med et hydrometer. Hydrometeret er også det man bruger til at bestemme alkoholprocenten i den endelige cider. Du starter med at måle sukkeriundholdet i mosten. Du måler ingen sukkerindholdet ved flaskning, og derved kan du aflæse alkoholprocenten i cideren.
Endnu et af problemerne ved at gæring foregik så hurtigt, var at jeg var nød til at fylde cideren på flaske, mens gæringen stadig var alt for voldsom, for at beholde noget af restsukkeret. Det resulterede i at cideren gærede for meget i flasken, og når man skulle åbne disse, var der så stort tryk i flaskerne, at alt cideren sprøjtede ud.
Derfor endte dette batch, tilbage i gæringsspanden hvor det blivet omdannet til eddike, ved hjælp af en eddikemor.

Næste batch, blev lavet på nogle lidt senere æbler, hvor jeg fik lavet 25 liter most. Denne gang var jeg opsat på at gøre det rigtigt. Gæring gik dog stadig lidt for hurtigt, men langt mere kontrolleret end første gang. Det resulterede i en sødere cider, med bedre aroma, men mange af flaskerne havde dog stadig for meget tryk på, da gæringen ikke var aftaget nok, hvilket resulterede i igen af cideren sprøjtede ud af flasken.

Jeg vil dog sige, at det sidste batch, smagte fantastisk - og at blande op med andre frugt-sirupper som aperetif. Cideren bliver sødlig, men stadig meget syrlig og med en tør kant. Den dufter dejligt!

Jeg er opsat på at få et endnu bedre resultat her til den kommende cider-sæson.

Domaine Zind-Humbrecht Turckheim Riesling 2008

Denne vin fra det velrenommerede vin-hus Zind Humbrecht, er en ganske speciel oplevelse.

Ofte når jeg får riesling, forventer jeg en ren sprød hvidvin, der ofter er lagrede i ståltanke, eller andet der ikke fragiver smagsnuancer.
Denne vin fra Zind-Humbracht er dog tværtimod lagret på egetræsfade, hvilket giver en meget mere fyldig fornemmelse af hvad du ellers ville forvente af en Riesling fra Alsace. Dertil kommer at en del af druerne har været udsat for Ædel rådenskab, hvilket skaber en ekstra dyb og sødlig aroma til vinen. Den gode syre vi vinen afbalancere dog den let sødlige vin, og skaber en meget nuanceret vin, der forbliver spændende. Smukt!
Vinen kommer fra en har Zind-Humbracht's bedste marker 'Turckheim', hvilket ofte skaber vine der er gode unge!
En enormt god vin, der dog også ligger i den dyrere ende af skalaen.

Ladymaxx Gourmet

Selvom navnet nok er det mest elendige, jeg nogensinde har hørt om, har jeg været meget positivt overrasket over den her maskine. Den har nogle af de samme funktioner som ThermoMix blenderen, med indbygget opvarmning i skålen, og hastighedsjustering på bladet, for røring eller blendning.

Jeg har i flere år brugt Kenwoods foodprocessorer og har egentlig været godt tilfreds med dem. Men da min Kenwood trængte til at blive udskiftet havde jeg egentlig en Magimix eller Cuisinart foodprocessor i kiggerten, da jeg gerne ville have en foodprocessor med induktionsmotor, og noget der holdte mere end et par år. Det ville dog kræve en større investering, og midt i min 'efterforskning' faldt jeg over denne maskine i Aldi (tro det eller lad være), til kun 1000 ,-. Jeg undersøgte tests og vurderinger af maskinen på nettet, som faktisk lød lovende. Jeg tog chancen, da den alligevel ikke var så dyr, og købte maskinen.

Efterfølgende er jeg blevet rigtig glad for maskinen. Motoren er meget støj-svag og den blender emnerne på meget kort tid. Selve maskinen føles robust og føles og som noget der holder. Et minus er det lille klare 'låg' i låget, som ikke kan låses og derfor kan risikere at hoppe af, hvis blenderen er godt fyldt, og man skurer op for hastigheden. Hav derfor altid et viskestykke over blenderen, i de tilfælde. Rotationshastigheden kan indstilles efter hhv. 200, 1000, 4000 og 6000 omdr/min. Dette er enormt godt, da jeg sjældent bruger maks-hastigheden og det gør at maskinen også bare kan bruges til at røre flødeskum, æggehvider, mayonaise, mm.
Derudover kan maskinen også opvarme emner i skålen, mens der røres. Denne kan indstilles på 70 grader ved 200 omdr/min, 100 grader, på hhv. 600 og 1000 omdr/min. Det gør at du kan tilberede grøntsagssupper direkte i skålen, lave ægte saucer (hollandaise, bearnaise, etc.), lave creme anglaise, polenta, med meget mere. Denne funktion virker upåklageligt. Husk dog altid at montere den tilhørende røreindsats, da massen ellers risikerer at brænde på i bunden. Til alle funktionerne kan du også indstille den indbyggede timer, som automatisk slår maskinen fra, når den udløber.

Konklusionen er at jeg synes man får en enormt god køkkenmaskine for pengene. Både hastighedsjusteringen og varme-egenskaberne virker upåklageligt. Blender funktionen er en af de bedste jeg har prøvet, og maskinen er meget støj-svag (I hvert fald i forhold til min tidligere Kenwood maskine). Jeg vil varmt anbefalde maskinen!

Kenwood Major Titanium

Jeg har haft min Kenwood Major Titanium i et par år nu, og det er virkelig en arbejdshest.

Da jeg stod og skulle have en køkkenmaskine, havde jeg tre maskiner i kikkerten; KitchenAid'en, Bjørn Teddy og Kenwood Major. Jeg brugte en del tid på at undersøge de forskellige maskiner, og det her var hvad jeg personligt konkluderede:

KitchenAid:

+ Designmæssig rigtig flot maskine og udført i rigtig god kvalitet. Fin motorkraft og meget tilbehør.

- For dyr i forhold til hvad den kan og tilbehøret har ikke den forventede kvalitet.

Kenwood Major:

+ Enormt kraftfuld motor, udført i bedste kvalitet. Stort tilbehørsudvalg og stor kapacitet. Fornuftig pris.

- Måske ikke stå designmæssig flot som KitchenAid'en.

Bjørn Teddy:

+ Fantastisk arbejdsmaskine. Stor motorkraft, stor kapacitet, topkvalitet.

- Selve maskinen out-performer de andre to. Meget dyr i fohold til de to andre og med et begrænset tilbehørsudvalg.

Efter at have kigget på det tre maskiner, kom jeg frem til at jeg fik mest for pengene og at Kenwood Major'en opfyldte mine krav. Jeg har ikke et sekund fortrudt mit køb. Den fås i to udgaver; Major og Chef. Eneste forskel er røreskålens størrelse på hhv. 4,6 l og 6,7 l.
Jeg har ladrig mangle motorkraft, selv hvis jeg har fyldt skålen med en ret fast dej, har maskinen ingen problem med at røre dejen (Maskinen ryster dog en del, så pas på med at stille den på køkkenbordet). Maskinen larmer lidt, men ikke mere end de to andre gjorde, og mest hvis du kører på fuld hastighed.
Den trinløse hastigheskontrol er enormt god, og giver frit kontrol over hastigheden på maskinen. Maskinen er ret nem at rengøre. Låsesystemet i bunden af røreskålen, kan du være besværligt at få rent, hvis det er blevet beskidt.
Tilbehøret til Kenwood'en er i top. Langt bedre en kvaliteten på KitchenAids tilbehør. Alt er udført i metal, eller efter den kendte Kenwood kvalitet på blendere/foodprocessorerer. Jeg lavet 15 kg pølser på kødhakkeren, uden problemer. Der kan fåes foodprocessor, blender, kødhakker, minihakker, grøntsagsskærer, pastamskine, ismaskine, mm.
Det er nemt at tilpasse røre-redskaberne så det præcist passer i afstanden til røreskålen, med det tilhørende værktøj.
Derfor hvis du ønsker en røremaskine med stor kapacitet, rigelig motorkraft tilbehør i topkvalitet, til rimelige penge, er Kenwood Titanium-serien helt perfekt. Jeg synes desuden 'industri' looket er rigtig flot. :)

Jomfruhummere, hvide asparages og hollandaise

Til vores vinaftener plejer vi gerne at matche vores vin med en ret. I dette tilfælde var det en østrigsk Grüner Veltiner, som blev akkompagneret af jomfruhummer og hollandaise. Retten er smuk, frisk, forårsagtig og virkelig lækker! Af Simon Meltesen.

Ingredienser:
Til 6 personer

• Hvidt brød
• Smør
• 20 jomfruhummere
• 20 friske hvide asparages
• 250g Smør
• 3 Æggeblommer
• En skefuld fond (fiskefond brugte jeg til denne ret)
• Citronsaft
• Salt
• Hvidt peber
• Ærteskud
• Dild
• Skovsyre
• Ramsløgsblomster

Fremgangsmåde:

1. Riv brødet i mindre stykker og steg det sprødt på panden med smør, salt og peber, til du har små sprøde cruxtoner.
2. Hvis ikke jomfruhummerene er forkogte, kog da jomfruhummerne 6-8 minutter i letsaltet vand.
3. Pil de kødfulde haler fra.
4. Skræl de hvide asparages, for den trevlede yderskind.
5. Rist asparagesene på en varm grillpande, i få minutter.
6. Smelt smørret i en gryde og fjern ale vallen, så du står tilbage med klaret smør.
7. Pisk æggeblommerne luftige med fonden.
8. Pis nu den klarede smør i æggeblommemassen. En lille smule af gangen, så saucen ikke skiller.
9. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Servering:

Anret 3 asparages på tallerkenen, med en god klat hollandaise på. Fordel 3 hummerhaler på tallerkenen. Drys med brød-cruxtoner. Pynt med ærteskud, skovsyre, dildtoppe og ramsløgsblomster.

Velbekomme!

Pocheret, fyldt æble med rabarber-suppe og karameliserede macademianødder

Jeg fik idéen til den her ret efter Thomas Rode's pocherede pære i Stenalderkost.
Jeg er vild med konsistensforskellene i denne ret, samt mødet mellem det kolde og det varme. Du har det pocherede æble, med en smule konsistens, den helt bløde creme-fyld og de knasende nødder. Ved servering hælder du den lune rabarber-suppe på den ellers nedkølede ret. Mums!
Bemærk at creme massen tager noget tid at lave.

Ingredienser:
Til 6 personer

• 250g sødmælk
• 1,5-2 vaniljestænger, kornene taget ud
• 60g æggeblomme
• 100g rørsukker
• 2 blade husblas
• 25g mørk rom
• 175g Cremefraiche 38%
• 6 Æbler
• 100g macademianødder, hakket (Andre kan sagtens bruges)
• 100g vand
• 100g sukker
• 5-10dl God rabarbersaft
• 1 Vaniljestang, kornene taget ud
• Sukker
• Citronsaft

Fremgangsmåde:

1. Start med at lave creme-fyldet. Udblød to blade husblas i koldt vand.
2. Varm mælk op til 90 grader med vaniljekorn- og stænger i. Tag det af varmen og lade køle af.
3. Pisk æggeblommer og sukker luftigt.
4. Varm mælkemassen op til 50 grader og pisk æggesnapsen heri. Varm op til 70 grader og hold denne temperatur i 10 minutter
5. Tilføj husblas og lad trække i køleskabet til massen er kølet helt ned. (8 timer eller mere)
6. Passer massen gennem en sigte og tilsæt rom og cremefraiche.
7. Skræl æblerne (Lad gerne stilken blive, det er pænt ved servering)
8. Fjern kernehusene med et Parisienne-jern, så du efterlader et hulrum i æblerne til fyldet.
9. I en gryden tilføjer du rarbarbersaft, vaniljekorn- og stang, sukker (smag til, til du synes det er sødt nok), og citronsaft til smag.
10. Varm op til sukkeret er opløst.
11. Tilføj æblerne og tilbered dem nænsomt (MÅ IKKE KOGE), til æblerne er næsten møre. Tag gryden af varmen og lad æblerne køle af i suppen og trække, gerne natten over.
12. I en gryde tilsætter du vand og sukker. Varm op til sukkeret er opløst.
13. Tilsæt nu de hakkede macademianødder og rør til sukkeret er krystaliseret igen.
14. Bliv ved med at røre i gryden over middel varme, til sukkeret igen begynder at karamelisere (Det kan være nødvendigt at fjerne gryden fra varmen af og til, hvis sukkeret begynder at brænde)
15. Når nødderne har den ønskede farve og karamelisering, ligges disse ud på et stykke bagepapir og køler af.

Servering:

Fyld de afkølede æbler med creme-massen. Stil i midten af tallerkenen, drys karameliserede nødder omkring. Ved bordet hældes den lune rarbarbersuppe som æblerne er pocherede i, omkring æblet.

Velbekomme!

Fyldt vildsvinekølle

Jeg havde af en ven fået en vildsvinkølle, med det krav at vi skulle spise den sammen.

Jeg elsker vildsvin - det er lidt som almindeligt svinekød, men med en kant af vildt-smag som jeg er vild med. Jeg startede med at udbene køllen, for at fylde den. Vildsvin er en del mere mager en almindeligt svin, hvorfor jeg ville sikre mig rigeligt fedt i og omkring køllen, for at give kødet en god saftighed. Jeg brugte italiensk panchetta til at vikle om køllen og lavede en fars til at fylde køllen med at mere panchetta, flæskekød og krydderier.

Svinet kom på grillen i 3-4 timer, ved moderat varme og fik en smule røg. Stegen blev saftig og lækker!

Af benene fra køllen kogte jeg en kraftig fond på, som blev hældt over stegen ved servering.

Forberedelse af køllen

Opskrift:

Efter 3-4 timer på grillen.

• 1 stk. vildsvinkølle
• 400 gram panchetta eller bacon, i tynde skiver
• Salvieblade
• 500 gram flæskefars med godt fedtindhold
• Hvidløg
• Cayennepeber
• Timian
• Salt og Peber
• Kød-snor

Fremgangsmåde:
1. Start med at udbene køllen.
2. Lav nu farsen til fyldet. I en røreskål æltes farsen fast med salt. Nu tilsættes panchetta/bacon skåret i små tern, hakket salvie, timian, en halv teske cayenne & fint-hakket hvidløg. Farsen æltes godt igennem (Jeg brugte en røremaskine, hvilket giver en meget glat fars), og smages til med salt og peber.
3. Ryd bordet og læg et stort stykke plastikfilm ud herpå.
4. Plastikfilmen 'beklædes' med panchetta/bacon.
5. Hele salvieblade ligges ovenpå panchetta/bacon-skiverne.
6. Køllen krydres med peber. Brug ikke salt, da der er nok i farsen og panchetta/bacon-skiverne.
7. Køllen ligges ovenpå panchetta/bacon-skiverne og fyldes med farsen.
8. Hele herligheden snøres sammen med kød-snor.
Stegen skal grilles ved indirekte, moderat varme (150 grader) i 3-4 timer, og grilles over direkte varme de sidste 20-30 minutter. Den kan også forberedes i ovnen det første stykke tid, og grilles de sidste 20-30 minutter.

Velbekomme.

Restaurant Ti Trin Ned

Jeg besøgte Restaurant Ti Trin Ned med min madklub August i 2012. Vi fik deres 5 retters menu, med vin-menu og champagne.

Førsteindtrykket når du træder ind i restauranten, er fremragende. Lokalerne er charmerende, i en kælder i en ældre bygning, med vælvede lofter, og stilfuld indretning. Alt er gennemført, lige fra inventaret, til håndklæderne og sæben på toilettet, er der tænkt på den midste detalje. Dette skaber en god atmosfære med en god akustik.

Vi blev taget god imod, og vist til vores bord, hvor vi kort efter bestilte champagne til den lille snack, inden måltidet skulle begynde. En snack med temaet tang; kiks af forskellig tang, med mayonaiser og cremer, smukt udført, lækkert og passende til champagnen.

 Til forret fik vi syltet pighvarre med sfærer, grønne jordbær og æble. En dejlig frisk forret, som dannede en perfekt start på menuen.

Næste ret var på nye kartofler (jeg fik taget en bid inden billedet :) ). Det var helt utroligt hvor meget smag de kunne få ud af kartofler og urter. Selve fonde var udelukkende lavet på kartofler og urter, og dertilhørende, var forskellige urtecremer.

Tredje ret var ristet sandart, mede stegt kål urter og pærer. En forholdsvis sød ret, som spillede godt til den sødlige sandart-filét.














'Hovedretten', var stegt iberico sortfodssvin med danske bønner og ærter, samt en kraftig glace.
Utroligt velsmagende ret, med det fede svin, og det helt friske bønner og ærter, der gav retten en lækker sprødhed og glacen til at bringe det hele sammen.












Desserten så vi især frem til da indehaveren Mette Gassner, er kendt for hendes udsøgte desserter. Denne dessert var med to ingredienser i fokus; hindbær og lakrids. Utrolig smuk anretning med en candyfloss og blomster på toppen. En hindbærfond blev hældt på ved bordet, som teaterikalsk smeltede candyflossen og afslørede en hindbærsorbet og nogle lakrids-kiks.









Alt i alt var det en helt fantastisk menu, med øje for detaljerne, sæsonbetonede lokale råvarer, og alle retter smagte helt fantastisk.
Jeg vil varmt anbefale Restaurant Ti Trin Ned, for dem som vil have en gennemført oplevelse, både i forhold til maden, men også atmosfæren.

Restaurant Oluf Bagers Gård

Jeg har besøgt den charmerende Restaurant Oluf Bagers Gård i midten Odense et par gange, og jeg er blevet positivt overrasket hver gang.
Restauranten ligger tæt på det gamle område omkring H.C. Andersens hus, centralt i Odense. Restauranten har flere forskellige spise-afdelinger, men den normale hvor a la carte gæster sidder, er indrettet i en gammel hestestald, hvor hele den gamle træ-struktur er bevaret. Bygningen er en gammel bindingsværksbygning, der ligger gemt i en lille gård, belagt med pig-sten. Det giver et rigtig hyggeligt førstehåndsindtryk, og der er en rigtig god akustik og stemning i lokalet.

Lokalet på Oluf Bagers Gård

Betjeningen i Restauranten er varm og åben. Vi fik en dejlig velkomst og fik serveret en lille snack og et glas mousserende the. Vi fik i alt 11 serveringer med vin-menu, sammensat at kokken, efter restaurantens 1586 menu. Retterne var veltilberedte, i trit med årstiden og flot præsenteret.
Jeg kan varmt anbefale Restaurent Oluf Bagers Gård, for mad i topklasse og udsøgte råvarer, hyggelig atmosfære og betjening i topklasse.

Symfoni i hinbær

Dansk ungkvæg med selleri

Brisler og marv med rødbeder

Fois Gras og Æbler

Sandart og stenbiderrogn

Muslingesuppe

Beluga Kaviar, citrus og agurk

Pighvar

Laks og Rygeost

Bamix Swissline

Produkttype: Stavblender
Modelnavn: Bamix SwissLine
200 Watt
Hastigheds indstillinger:  2
Højde (cm): 34,00
Bredde: 8,00
Dybde (cm): 7,00
Vægt (kg): 0,94
Tilbehør:
Minihakker, Stativ, 2 forskellige piskere, skæreblad til blendning

Jeg købte denne stavblender for et par måneder siden. Jeg har efterhånden været igennem et par stavblendere, og denne købte jeg med forhåbningen om at det var den sidste (eller i hvert fald i mange år) stavblender jeg skulle erhverve mig. Jeg vil kort gennemgå de forskellige redskaber til blenderen.

Stavblenderen:

Selve stavblenderen virker utroligt robust og er også forholdsvis tung, når man første gang får den i hånden. Den føles præcis sådan som et kvalitetsprodukt skal føles! Byg-kvaliteten er i top og materialerne er lækre. Når du sætter den i stikkontakten og tænder for blenderen, kommer kvaliteten igen frem - en lydsvag motor der føles kraftig og pålidelig. Ikke som andre stavblendere, hvor der næsten skal bruges høreværn og motoren føles som om den kunne stå af hvert et øjeblik.

Dermed er førstehåndsindtrykket helt i top!

Minihakkeren:

Minihakkeren der følger med Swissline pakken er lavet konisk indvendig, hvilket gør af råvaren der skal blendes hele tiden falder mod midten og sikrer at der ikke er noget der bliver siddende i kanterne. Dette er en god detalje, for hvem kender ikke det, når råvaren der blendes bliver siddende i kanten af blender-skålen - dette sker ikke på samme måde i Bamix minihakkeren.

Røreskiver:

Umiddelbart ser disse røre-redskaber meget anderledes ud, end nogle jeg havde set før. Det er en helt flad skive, med en let vinkel og en lignende skive med små 'buer' i.

Ikke desto mindre fungerer disse skiver, til perfektion. Mælkeskum, mayonnaise, flødeskum, æggehvider, mm., bliver rørt på få sekunder.

Konklusion:

Alt i alt, er dette en af de bedste køkkenmaskiner jeg har arbejdet med. Kvaliteten er i top, tilbehøret er gennemtænkt og gennembearbejdet, der er rigelig motorkraft og så er den utrolig nem at rengøre, da alt tilbehøret nem afmonteres efter brug.

***** fem ud af fem stjerner herfra.

Bon Vivant - Madblog

Noun[edit]

bon vivant (plural bons vivants)

1. a person who enjoys the good things in life, especially good food and drink; a man about town

Det er hvordan Wikipedia beskriver en 'Bon Vivant'. Jeg stødte første gang på ordet, da min lillebror nævnte det for mig og mente jeg kvalificerede mig til den kategori. På en måde kan jeg meget bedre lide det end en 'Gourmand'. Derfor har jeg lige siden brugt dette ord, og det er også inspirationen til denne blog.

Jeg hedder Joakim, jeg er 25 år og jeg elsker mad, drikke og alle mulige gastronomiske fornøjelser. Jeg rejser meget, både i forbindelse med mit arbejde, men også privat. Jeg elsker at prøve det lokale delikatesser der er at finde rundt omkring i verden! De giver grobund til en masse inspiration.

Jeg har en 'Madklub' med 3 ligesindende madelskere fra min universitets-tid, hvor vi et par gange om året besøger nogle de bedste restauranter i Danmark. Dette er en fantastisk oplevelse hver gang, og man ønsker man kunne gøre det noget oftere!

Jeg har ligeledes en 'Vinklub' - Le Club Du Vin - Men 5 andre vin- og madglade venner. Vi mødes 1 gang i måneden (hvis det kan passe sammen), hvor værten har fastlagt et tema for dagen, som vinene skal passe til. Vi bestræber os på at være nuancerede og vi smager ikke hverdagsvine, men vine der ligger i de højere klasser. Vi har ligeledes en Sommelier i klubben, som vi alle lærer meget af.

Derudover skal det nævnes at jeg er lidt en grej-nørd - også i køkkenet. Jeg elsker kvalitetsprodukter, derfor vil bloggen også omhandle en del anmeldelser af køkkenudstyr!

Jeg elsker også at eksperimentere med at lave mange ting fra bunde, hvilket har resulteret  at jeg har prøvet at lave min egen vin og cider, eddiker, ost og tørrede pølser. Det giver fantastiske råvarer og en dejlig tilfredshedfølelse.

Med det sagt, vil jeg i bloggen fokusere på restaurantbesøg, gastronomiske oplevelser på rejser, vine, som sagt køkkenudstyr, brygning og fremstilling af pølser, oste, edikker og alokoholiske drikke og selvfølgelig også opskrifter og generelle tips.

Jeg håber i vil følge med!

Madglade hilsner

Joakim